Den 28/2 2010.
😀Bøgerne om de fire piger i Firkløveren er forlængst udkommet. Vi håber selvfølgelig, ar rigtig mange har haft fornøjelse af at læse dem. Vi føler os selv "næsten" i familie, med Victoria, Henriette, Rikke og Le.
Det er vores store ønske, at skrive mere om de fire veninder, men foreløbig er forlaget afventende! Det at udgive bøger er også en forretning, og hvis forretningen ikke går godt nok, bliver der sparet.
Indtil videre betyder det, at der ikke lige med det samme kommer en fortsættelse af serien. Vi håber, at det vil ændre sig, og hvis I derude har nogle gode ideer til, hvad der kan ske med de fire piger, så er I meget velkomne til at skrive det til os.
Mens vi venter på, hvad der sket, har vi skrevet en krimi for børn. Team Triple, forsiden er tegnet af en rigtig dygtig kunstner, men alt det vil I komme til at høre mere om senere.
Forhåbentlig udkommer der tre bøger om de to drenge og pigen, der udgør Team Triple, og vi glæder os meget til den dag, hvor vi her på vores hjemmeside kan skrive, at nu er bøgerne ude. Forhåbentlig blive det midt i april.
I mellemtiden ser vi frem til at høre fra jeg.